Projektmedarbejder til Suialaa Arts Festival

Kommuneqarfik Sermersooq søger to dygtige og engagerede Projektmedarbejdere til Suialaa Arts Festival med tiltrædelse 01.05.2025. Stillingerne vil løbe henholdsvis indtil 31. oktober og 30. november 2025.

Suialaa Arts Festival (tidligere kendt som Nuuk Nordisk Kulturfestival) er vært i Nuuk for den gode oplevelse og ønsker at tage ansvar for et rigt kulturliv. Med en dybfølt forpligtelse til at promovere og fremme grønlandsk kunst og kunstnere arbejder festivalen for at skabe en platform, hvor kunstnere og publikum fra Arktis og Norden kan mødes, udveksle ideer og inspirere hinanden. Vi går i dialog med kunstnere, frivillige og publikum og tilbyder inkluderende fællesskaber og forpligter os til at fremme bæredygtige praksisser inden for kunst og kultur.

Du vil være en del af projektgruppen, og vil bl.a. få ansvaret for rekruttering og organisering af frivillige på festivalen. Du får et ansvar for at forberede og koordinere logistikken under festivalen; hvilke kunstnere kommer hvornår, hvor skal de overnatte, hvad skal de have af informationer, hvad er deres programpunkter etc. Det forventes også at du deltager i kommunikationsindsatsen.

Du vil i det daglige samarbejde med festivallederen og vil referere til afdelingslederen for Fritid og Kultur i Kommuneqarfik Sermersooq.

Du vil indgå i et team med festivalleder, afdelingsleder, andre projektansatte, kommunikation/branding og teknikkoordinatoren. Festivalen samarbejder med mange af byens kulturinstitutioner og erhvervslivet i Grønland, derfor forventes det også at du er god til at kommunikere, og ser muligheder frem for forhindringer.

Læs mere og søg stillingen her: https://mkjobsermersooq.azurewebsites.net/da-dk/Details.aspx?VID=280-25

Næste
Næste

Festivalleder søges